Star Wars sprænger alle rekorder. Åbner med $238 mio. i USA, $517 mio. globalt

DB - BLACKASTARWARS (720x343)

J.J. Abrams’ film “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” scorer den største åbning nogensinde i USA. Hele $238 mio. indspillede filmen de første tre dage. Globalt er filmen oppe på $527 mio.

Filmens fantastiske indspilninger sætter nye standarder for hvor meget film kan indspille i de amerikanske biografer og sætter endnu mere pres på de amerikanske studiers tentpoles. Det er også en vigtig sejr for Disney, som betalte George Lucas $4 mia. for Lucasfilm, der jo ejer rettighederne til Star Wars.

Filmen er blevet begejstret modtaget af både publikum og anmeldere. Filmen modtog en ”A”-rating på CinemaScore og en 95%-rating på Rotten Tomatoes.

To øvrige film vovede at gå op mod Star Wars: Komedien ”Sisters” med Tiny Fey og Amy Poehler, og “De frække jordegern på farten”.

“De frække jordegern på farten” indspillede $14,4 mio. de første tre dage. Det er det dårligste resultat nogensinde for denne franshise. Den seneste film åbnede med $23 mio.

Filmen modtog en ”A-”-rating på CinemaScore og en 14%-rating på Rotten Tomatoes.

”Sisters” indspillede $13,4 mio. og modtog en ”B-”-rating på CinemaScore og en 62%-rating på Rotten Tomatoes.

I ganske få biografer åbnede ligeledes Oscar-håbet ”Sauls søn” med $38.891. Filmen modtog en 92%-rating på Rotten Tomatoes.

Næste weekend bliver det den store filmfest i USA: Will Smith-filmen ”Concussion”, komedien ”Daddy’s Home” med Mark Wahlberg og Will Ferrell, David O. Russells ”Joy” med Jennifer Lawrence, Bradley Cooper og Robert De Niro, actionfilmen ”Point Break”, Quentin Tarantinos ”The Hateful Eight” og Alejandro González Iñárritus ”The Revenant” med Leonardo DiCaprio.

1aksjsjs (720x394)