”Star Wars: The Last Jedi” holder førstepladsen i USA for tredje weekend i træk

DB - ABLACKSTARRRR (720x318)

Udover fortsat at besætte førstepladsen i USA, rundede ”Star Wars: The Last Jedi” også en milliard dollars globalt og er dermed den 32. film det lykkes for. ”Star Wars: The Last” havde endda så meget medvind at den pt. besætter 24. pladsen på denne prominente liste over verdens mest indspillende film. Det er bestemt ikke utænkeligt, at filmen når 5. pladsen inden den er udspillet i biograferne.

I nytårsweekenden havde de amerikanske biografer hele fire nye bemærkelsesværdige film på progremmet: Ridley Scotts ”All the Money in the World”, Aaron Sorkins ”Molly’s Game”, Paul Thomas Andersons “Den skjulte tråd” og Paul McGuigans ”Films Stars Don’t Die in Liverpool”.

”All the Money in the World” klarede sig bedste af de fire, men det skyldes nu mest at det var den eneste af de nye film som havde premiere i tusindvis af biografer. Ridley Scotts nye film, som foreløbig er mest kendt for udskiftningen af den sexanklagede Kevin Spacey, til fordel for Christopher Plummer i rollen som J. Paul Getty, indspillede $12,6 mio. Det er et meget skuffende resultat.

I filmens øvrige roller ses blandt andet Mark Wahlberg, Michelle Williams og Timothy Hutton.

“All the Money in the World” blev modtaget af en 77%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B”-rating på CinemaScore.

Aaron Sorkins ”Mollys Game”, med Jessica Chastain, Idris Elba og Kevin Costner, er baseret på Molly Blooms memoirs. Filmen indspillede $5,2 mio. den første uge i 271 amerikanske biografer. Det er et yderst tilfredsstillende resultat.

Det autentiske drama følger titelkarakteren, som er en professionel skiløber, men bliver indblandet i kriminalitet, da hun begynder at arrangere eksklusivt pokerspil med meget høje indsatser.

Filmen blev modtaget af en 81%-rating på Rotten Tomatoes.

Paul Thomas Andersons “Den skjulte tråd”, med Daniel Day-Lewis i sin angiveligt sidst rolle, indspillede 531.345 de første syv dage i kun fire amerikanske biografer. Det lover godt for filmens fremtid, efterhånden som der kommer flere biografer til.

Filmen foregår i 1950’ernes modeverden i London, hvor en modeskaber får til opgave at designe tøj til det bedre borgerskab og den royale familie.

Filmen blev modtaget af en 90%-rating på Rotten Tomatoes.

Paul McGuigans ”Films Stars Don’t Die in Liverpool”, åbnede i fire amerikanske biografer og indspillede $36.048,- over weekenden.

Filmen handler om den aldrene skuespiller Gloria Grahame, der forelsker sig i den unge nye nabo, Pete Turner. Baseret på Peter Turner memoirs. I hovedrollerne møder vi Jamie Bell, Annette Bening og Stephen Graham.

Filmen blev modtaget af en 81%-rating på Rotten Tomatoes.

Næste weekend byder ikke på nye film i de amerikanske biografer, som vil få premiere i Danmark.

1a2 (720x441)