Stille weekend i de amerikanske biografer

DB - ABLACKVIKANDER (720x327)

Set med danske øjne var det en ualmindelig stille weekend i de amerikanske biografer. Derek Cianfrances romantiske drama “Lyset i havet”, med Michael Fassbender, Rachel Weisz og Alicia Vikander, indspillede beskedne $4,5 mio. Filmen er en filmatisering af M.L. Stedmans roman.

“Lyset i havet” blev modtaget af en pæn 61%-rating på Rotten Tomates og en ”B+”-rating på CinemaScore. Produktionsomkostningen løb op i $20 mio.

Ellers var der ingen nye film af interesse for danske biografejere denne weekend i USA.

Som en kuriositet kan det nævnes at ”Klovn Forever” havde premiere i de amerikanske biografer i fredags. Filmen blev modtaget af en flot 67%-rating på Rotten Tomatoes. Ingen indspilningstal er blevet offentliggjort.

Næste weekend får blandt andet følgende film premiere i de amerikanske biografer: Clint Eastwoods drama ”Miraklet på Hudsonfloden” med Tom Hanks og Jon Cassars gyser ”When the Bough Breaks” med Morris Chestnut og Regina Hall.

1ahsjsks (720x456)