Streaming-undersøgelse er båret frem af naivitet og lægmandsræsonnementer

DB - ABLACKSTREAMING (720x334)

Mediabureauet IUM har udsendt en række spådomme om de kommende års danske streamingmarked.

Spådommene kan læses HER

IUM forudser at der, inden 2020, vil være en dansk streamingtjeneste med premierespillefilm. Og mediabureauet ”tror” der vil være potentiale i at lancere en premium pay-per-view-tjeneste, som muliggør leje af de nyeste biograffilm i hjemmet.

Beklageligvis ignorerer mediabureauet væsentlige faldgruber, som betyder at filmindustrien vil få meget vanskeligt ved overhovedet at kunne finansiere de biograffilm, bureauet ”tror” vil have potentiale i hjemmebiografen.

Man kunne godt have drømt om Mediabureauet havde indhentet ekspert-bistand på området biograffilm. Beklageligvis er mediabureauet vurderinger frembåret af naivitet og lægmandsræsonnementer.

Spillefilmindustriens forretningsmodel er baseret på et finttunet urværk, hvor det har store konsekvenser, når man begynder at dreje på urværkets skiver. Man vil aldrig kunne dreje på enkelte af urværkets skiver, uden der vil få konsekvenser for alle de øvrige.

Først konstateres det i undersøgelsen, at prissætningen vil komme under væsentlig pres og dernæst har en paradoksal intentionsundersøgelse vist mediabureaet at folk rent faktisk er villige til at betale, hvad bureauet kalder ”en høj pris i hjemmet”. Er der én ting vi ved om intentionsundersøgelser, så er det at der er meget stor forskel på hvad folk siger de vil gøre, og hvad de rent faktisk gør. Så mediabureauet har gjort regning uden egentlig vært.

Undersøgelser har vist at 3,5 person ser film på pay-per-view i hjemmet, når udsalgsprisen når op i niveauet 90-150 kroner. Det giver en kontaktpris pr. forbruger på mellem 25 og 42 kroner.

Denne prissætning vil dog hurtigt blive udhulet, dels fordi undersøgelsens forfattere rigtig nok erkender at prissætningen vil komme under pres, men også fordi der findes filmtyve på nettet, som betyder at prissætningen ikke foregår efter den konventionelle metode, hvor udbud, efterspørgsel og varens produktionspris afgør udsalgsprisen. På internettet er nemlig et fjerde forhold: Føler forbrugeren at varens udsalgspris er for dyr, findes der måder hvor man forholdsvis let og konsekvensløst kan se filmen kvit og frit. Det er meget vanskeligt at prisfastsætte i det miljø, som muliggør at indtægterne kan dække produktionsudgifterne.

Det vil nok også være naivt at tro biografernes prissætning vil kunne holde til den form for konkurrence, hvilket vil betyde at biograferne bliver tvunget til at sætte deres priser ned. I øvrigt kan det heller ikke forventes, at biograferne vil betale den samme pris for en vare de ikke har eksklusivt. Biograferne står i 2018 for 60 procent af filmproducenternes indtægter og disse indtægter er i stigning. Prissætningen i home entertainment-sektoren er derimod i stærkt fald, hvilket betyder en faldende indtægt fra den kant til filmens producenter.

Summasumarum: De film som forfatterne ”tror” vil have potentiale i hjemmet, kan slet ikke finansieres i det nye økonomiske miljø, som bliver resultatet at forfatternes spådom.

Man kan jo heller ikke inddæmme de forbrugere som aldrig går i biografen, således at tilbuddet om at se de nye premierefilm kun tilbydes dem.

Forfatternes vurdering af Netflix’ indkøb af film udenom biograferne, er ligeledes forfejlet. Der er alene tale om tidligere tiders straight-to-video. Store, dyre produktioner med store stjerner som John Travolta, Dustin Hoffman og Eddie Murphy er såmænd røget straight-to-video.

Store stjerner og store budgetter er ingen garanti for succes og kan sagtens resultere i film, som ikke har biografpotentiale. Eksemplerne er talrige.

I det nævnte tilfælde med ”Annihilation” er der tale om en ny ledelse i filmstudiet Paramount, som vil rydde hylden med forgængernes fejltagelser. Og filmstudiet har vurderet, at biografudsendelse ikke kan betale sig. Studiet har derfor valgt at sælge filmen til Netflix. Sund forretningsmæssig sans. Man kan i den henseende roligt fastslå, at Netflix er de amerikanske studiers skraldespand og der i allerhøjeste grad er tale om pendant til tidligere tiders straight-to-video.