’Super Ticket’ spreder sig

DB - BLACKSUPER (720x338)

Konceptet med kombinationen af biografbillet/adgang til streamingtjeneste bliver nu lanceret i England.

Empire Cinemas, streamingdistributøren Signature Entertainment og Wuaki.tv meddelte 19. marts, at de havde indgået et samarbejde om dramet ”Kidnapping Freddy Heineiken”, som får premiere 3. april i de engelske biografer. Filmen har Anthony Hopkins, Sam Worthington og Jim Sturgess i hovedrollerne.

En ’Super Ticket’ på filmen, som er baseret på kidnapningen af ølbaronen Freddy Heineken i 1983, vil omfatte en biografbillet og adgang til filmen, når den udkommer på de digitale tjeneste via Wuaki.tv. Prisen på denne ’Super Ticket’ er endnu ikke afsløret.

“Empire Cinemas er stolt af at være den første engelske biografkæde som kan give deres publikum dette tilbud. Nu behøver en biografoplevelse ikke slutte, når man forlader biografen,” udtaler Jon Nutton, marketingsdirektør i Empire Cinemas, i en erklæring.

Konceptet med ’Super Ticket’ så først dagens lys i 2013 da Paramount Pictures, i et samarbejde med Regal Cinemas, tilbød publikum denne mulighed for at se filmen ”World War Z”. For $50 kunne forbrugerne se filmen i biografeerne og omfattede også en HD digital kopi af filmen gennem Ultraviolet, når filmen blev udsendt på de digitale medier.

Paramount tilbød atter ’Super Ticket’, denne gang med Fandango, på filmen ”Anchorman 2: The Legend Continues”. De, som købte den $33 dyre billet, kunne se filmen to dage før premieren i en af AMC-kædens biografer og fik samtidig en adgangskode for den fremtidige udsendelse af filmen på de digitale tjenester. Tilbudet omfattede også et digitalt download af ”Wake Up Ron Burgundy: The Lost Movie”, en plakat og popcorn.

Studiet forsøgte sig sidste sommer med ’Super Ticket’ til ”Transformers: Age of Extinction”, herunder digital adgang til de to øvrige ”Transformers”-film.

Warner Bros. testede idéen med ’​Regal Super Ticket’, som gav biografgængere i kæden Regal Cinemas adgang til at købe en digital HD-udgave af ”Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark” (før alle andre), når de købte en biografbillet.

“Dette er en kreativ måde for os til at åbne for en ny og gensidig fordelagtig forretningsmodel med biografejere, da det giver os mulighed for at skabe opmærksomhed på biografpremieren, og samtidig fremme lanceringen i home entertainment på en og samme tid,” udtaler Ron Sanders, formand for Warner Bros. Worldwide Home Entertainment Distribution.