”Ternet Ninja” – den mest sete danske film i over 25 år

Søndag den 17. februar nåede ”Ternet Ninja” 857.818 tilskuere og er dermed den mest sete danske film i over 25 år. Og selvfølgelig dermed også dette årtusindes mest sete danske film. 

Ikke siden ”Krummerne”, med 859.383 solgte billetter i 1991, har en dansk film solgte så mange billetter (Se skemaet, nedenstående). 

Blandt de mest sete danske film, som havde premiere i perioden 1976 til dags dato, indtager ”Ternet Ninja” 9. pladsen. Næste milepæl kommer når ”Ternet Ninja” slår de 953.743 som så ”Op på fars hat” i 1985. Så vil ”Ternet Ninja” være den mest sete film i over 40 år! 

”Ternet Ninja” er også godt på vej til at blive den mest indtjenende danske film nogensinde. Rekordholderen ”Journal 64”, som indtjente 76,5 millioner kroner, står forfald inden for meget kort tid. 

”Ternet ninja” er for længst blevet den mest sete danske animationsfilm nogensinde.  

Der er dog et stykke op til den mest sete danske film nogensinde. ”De røde heste” blev i 1950 set af over 2,4 millioner biografgæster – og det var endda dengang vi kun var 4,4 millioner indbyggere i Danmark. Men okay, det var selvfølgelig også før TV blev hver mands seje.  

”Ternet Ninja” er dog en sand milepæl i dansk filmhistorie!