”The Accountant” rammer plet med en åbning på $24,7 mio. i USA

DB - ABLACKACCOUNTANT (720x318)

Gavin O’Connors action-thriller ”The Accountant”, med Ben Affleck i hovedrollen, åbnede med solide $24,7 mio. i USA. Et pænt stykke over forventningerne.

”The Accountant” blev modtaget af en 51%-rating i Rotten Tomatoes og en ”A”-rating i CinemaScore. Filmen har et budget på moderate $40 mio. 58% af premierepublikummet var mænd og 86% var over 25 år.

Ben Affleck spiller i filmen en mild og flink revisor har en farlig bibeskæftigelse som lejemorder. Blandt de øvrige medvirkende møder vi Anna Kendrick, J.K. Simmons, Jon Bernthal, Jeffrey Tambor og John Lithgow.

”The Accountant” får premiere næste torsdag i Danmark.

Pixars ”Find Dory” har nu rundet en milliard dollars globalt og er dermed den femte mest indspillende computeranimationsfilm i historien. Filmen er kun overgået af ”Frost” ($1,2 mia.), ”Minions” ($1,1 mia.), ”Toy Story 3” ($1,1 mia.) og ”Zootropolis” ($1,0 mia.)

”Kæledyrenes hemmelige liv” er også godt på vej der opad, med en global indspilning på pt. $849,3 mio.

Næste fredag får følgende film premiere i USA: Edward Zwicks action-krimi ”Jack Reacher: Never Go Back”, med Tom Cruise. Greg Mottolas komedie ”Keeping Up with the Joneses” med Zach Galifianakis, Jon Hamm, Gal Gabot og Isla Fisher, samt Ewan McGregors debut som filminstruktør med ”American Pastoral”, hvor han selv spiller hovedrollen

1abshksks (720x392)