”The Hitman’s Bodyguard” indtager 1. pladsen på den amerikanske filmhitliste.

DB - ABLACKBODYGUARD (720x339)

“The Hitman’s Bodyguard” pulveriserede Steven Soderberghs forsøg på at gå uden om de store amerikanske filmstudier, og lancere sin seneste film på ukonventionel vis.

”The Hitman’s Bodyguard” åbnede med $21.6 mio., som er bedre end forventet. Actionkomedien har Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson i hovedrollerne.

Filmen er instrueret af Patrick Hughes (“The Expendables 3”), og fortæller historien om en verdensberømt bodyguard, som skal beskytte en berygtet lejemorder, der skal vidne i en retssag.

”The Hitman’s Bodyguard” blev modtaget af en 39%-rating af Rotten Tomatoes og en ”B+”-rating på CinemaScore.

Steven Soderberghs “Logan Lucky” åbnede med beskedne $8,1 mio. Det er den dårligste åbning i Soderberghs karrierer, når man indregner inflation.

Filmen er produceret udenfor studio-systemet i Hollywood og har kostet $29,0 at producere. Samtidig har instruktøren haft fuld kontrol med hvordan filmen blev markedsført. Dét kostede.

Det er ellers ikke stjerner der mangler i Soderberghs nye film: Channing Tatum, Adam Driver, Daniel Craig, Riley Keough, Seth MacFarlane, Katie Holmes og Hilary Swank, men lige lidt hjalp det.

“Logan Lucky” blev modtaget af en imponerende 93%-rating af Rotten Tomatoes og en ”B”-rating på CinemaScore.

”Dunkirk” er nu oppe på en global indspilning på $392,7 mio., ”Annabelle 2: Skabelsen” er oppe på $160,7 mio., ”Spider-Man: Homecoming” $724,8 mio., ”Grusomme mig 3” $948,4 mio., ”Wonder Woman” $800,0 mio., ”Baby Driver” $175,1 mio., ”Biler 3” $308,2 mio., ”Guardians of the Galaxy Vol. 2” $862,2 mio., ”Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge” $786,3 mio. og ”Transformers: The Last Knight” $601,0 mio.

Nicolaj Arcels ”The Dark Tower” har til dato indspillet $71,8 mio. globalt. Der er stadig langt op til de $150-180 mio., der vil gøre filmen overskudsgivende.

Næste weekend åbner animationsfilmen ”Ballerina” i USA, som får premiere i danske biografer 26. oktober.

1abd (720x471)