”The Nun” åbner med imponerende $131,0 mio. globalt

”The Nun” fortsætter Warners tradition med at leverer en stor gyser-succes i september. Sidste år var det ”It” og i år er det ”The Nun”. Filmen åbnede med himmelske $53,5 mio. i USA og er den andenstørste åbning nogensinde i September. Den overgås kun af ”It”. 

På de internationale markeder åbnede filmen med $77,5, hvilket bringer den globale indspilning op på $131,0 mio. 

”The Nun” foregår i 1952 og fortæller historien om en ung nonne og en katolsk præst som sendes til et kloster i Rumænien for at undersøge et mystisk selvmord.  

Filmen har modtaget lunkne anmeldelser og endnu værre: en ”C”-rating på CinemaScore. Men det er øjensynligt helt uden betydning. 

Den $22,0 mio. dyre gyser er en spinoff af ”The Conjuring”-franchisen.  

”Peppermint”, en action-thriller med Jennifer Garner og instrueret af Pierre Morel (“Taken”), åbnede med $13,3 mio.  

Filmen modtog en 16%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B+”-rating på CinemaScore. 

Næste weekend åbner følgende film i USA: ”The Predator”, ”A Simple favor”, ”White Boy Rick” og ”Dommeren”.