”The Screening Room” afvises af store dele af filmbranchen

DB - ABLACKTHUMP (720x332)

”The Screening Room”, er det nyt projekt, som foreløbig er på idéplan. Planen er at give forbrugerne adgang til de nye film i hjemmet, samtidig med biografpremieren, for $50.

Der mangler dog en imødekommelse fra de amerikanske biografer og de store Hollywood-studier.

Alamo Drafthouse-grundlæggeren Tim League tvivler på de store Hollywood-studier vil indgå i aftaler med Sean Parker om at gøre nye film tilgængelige i hjemmet, samtidig med filmen har premiere i biograferne.

Det er usandsynligt Biografkæder som Cinemark og Regal vil bide på krogen.

Biografejere vurderer pt. Sean Parkers plan om at gøre nye film tilgængelige i hjemmet til en lejepris på $50 for 48 timer, via en piratsikker box som koster $150.

Spørgsmålet er også hvor længe man vil være i stand til at holde udsalgsprisen på $50. Alle erfaringer viser jo at det er svært at holde udsalgspriserne online og man har da også kun set faldende udsalgspriser på internettet over de sidste mange år.

“Jeg synes ikke det er en god idé og jeg tvivler voldsomt på om de store amerikanske studier vil indgå aftale på det prisniveau. Det forekommer at være en halvfærdig plan,” udtaler Tim League, grundlægger og præsident for Alamo Drafthouse Cinema.

Parker — grundlægger af Napster, som senere spillede en nøgleposition i Facebooks success – og musikmanden Prem Akkaraju – promoverer pt. deres nye selskab, “The Screening Room”, og får brug for betydelig støtte fra biografejerne, hvis planen skal lykkes. Ellers vil Hollywood-studierne være tilbageholdende med at levere film til den nye tjeneste, af frygt for biograferne så slet ikke vil vise filmene, eller forlange væsentlige filmlejenedslag for at ville lege med.

”The Screening Room” håber at kunne få lydhørhed fra biografejerne gennem en plan, hvor biografejerne får $20 for hver $50 forbrugerne betaler for at leje filmene i 48 timer.

Parker og Akkarajus plan kommer på et tidspunkt hvor der er alvorlige diskussioner mellem studierne og biografejerne om at afkorte biografvinduet, uden at skade biografernes indtægter. Men en $50 day-and-day udlejningsservice er måske ikke løsningen. Tidligere har League været modstander af simultanudsendelse af film online og i biograferne.

Store biografkæder som Cinemark og Regal Entertainment forventes ikke at ville indgå partnerskab med ”The Screening Room”, ifølge pålidelige kilder. Mens Cinemark ikke har ville afsløre sit standpunkt, har præsidenten Mark Zoradi dog udsendt en erklæring hvori han redegør for sine bekymringer.

”Biografvinduet har været den mest stabile indtægtskilde for de amerikanske studier og filmenes succes i biograferne har været driveren for indtægter på alle de efterfølgende platforme. Cinemark mener forslag om simultanudsendelse af film nøje må evalueres, for at undgå devaluering af biografvinduet og alle øvrige indtægtskilder for vore indholdsleverandører,” udtaler Zoradi.

”Cinemark undersøger og vurderer alle forretningsmæssige tilbud. Vi har en åbenhjertig dialog med vore partnere fra Hollywood-studierne og vi arbejder direkte med dem individuelt, når det handler om film, vinduer og beslutninger som kan få indflydelse på branchens langsigtede sundhedstilstand,” afslutter Zoradi fra Cinemark.

Cinemark er den tredjestørste biografkæde i USA, efter Regal og AMC Entertainment.

AMC har på den anden side underskrevet en hensigtserklæring med Parkers selskab, ifølge kilder som er velinformeret om sagen. En formel aftale er dog genstand for en række betingelser som først skal opfyldes.

Tidligere næstformand i Sony Pictures, Jeff Blake, er rådgiver på projektet, og har sammen med Akkaraju, haft møder med flere af de store Hollywood-studier gennem de seneste uger og måneder, hvilket inkluderer Fox, Universal, Sony og Paramount. Disney vil ikke deltage i ”The Screening Room” og de øvrige har endnu ikke besluttet om de vil deltage.