Thomas Mai vil lægge spillefilmen og biograferne i graven

Information bragte den 9. juni en artikel med overskriften ”Filmbranchen skal ændre vaner ellers dør den”, hvor den angivelige filmmand Thomas Mai fremsætter en række påstande, som bedst kan karakteriseres som ”misguided”, i værste; overlagt manipulation. Bl.a. fremhæves det at der efterhånden er færre og færre incitamenter til at gå i biografen. Det er en påstand, som det kan undre bliver trykt i Informations spalter, uden den mindste antydning af bevisførelse. Og selvfølgelig er påstanden ikke korrekt. Alverdens biografer ridder på en succesbølge, som sidste år indbragte de store amerikanske studier over $32 mia., en stigning de sidste 5 år på over 30%. I Frankrig har man i 2910 oplevet det højeste besøgstal siden 1967! I de seneste år har besøgstallet i danske biografer været det bedste i over 25 år, så påstanden om at der skulle være færre og færre incitamenter til at gå i biografen er naturligvis det rene sludder.
Publikum drages mod biografernes magiske mørke med uformindsket styrke, ligesom publikum ser film lovligt på DVD, Blu-ray, streaming på Internettet og Video-on-Demand som aldrig tidligere. Faktisk satte hjemmebiografen rekord sidste år med over 8 mia. transaktioner. Aldrig har så mange mennesker set film, om det så er foran computeren, på sofaen eller i
biografen.
Filmbranchen har dog to alvorlige problemer; prissætning af film til hjemmebiografen, som er i frit fald pga. ufatteligt dårligt købmandskab fra filmproducenternes side, og filmtyveri.
Det er det rene sludder når Thomas Mai påstår, at såfremt filmene ikke kan leveres når publikum vil se dem, piratkopierer de dem i stedet, og mener at løsningen er at udsende filmene på en og samme tid på alle platforme, både til hjemmet og i biograferne.
Man har aldrig – og vil aldrig – kunne konkurrere med gratis. Samtlige undersøgelser viser at pirateriet ikke vil blive påvirket af legal adgang til filmene. Så længe der forlanges en pris for en film, vil gratis illegal adgang til piratkopieret film være attraktiv. Hvorfor skulle downloads af en piratkopieret film ellers stige, når den markedsføres på Netflicks til en sølle dollar?
Investeringsbanken JP Morgan har gennem undersøgelser påvist at biograferne vil lide en tilbagegang på ikke mindre en 49,7%, såfremt alt udsendes på alle platforme på én og samme tid. Det kan ingen kommerciel biograf overleve. Og hvis der ingen biografer findes, hvorfor skulle man så fortsætte med at producere spillefilm til et medie der er afgået ved døden?
Den generalisering som Thomas Mai gør sig til talsmand for, vil med garanti lægge både biografer og spillefilm i graven.
Thomas Mais sammenligning af filmbranchen og pladebranchen beror ligeledes på en række misforståelser, pladebranchen har aldrig haft filmbranchens forretningsmodel, og har lidt – og fortsat lider – under at pladebranchen, inden internettets tid, har lykkes med at sælge et
produkt, hvor man skulle købe 12 numre for at få eet. Hvem har ikke købt en CD udelukkende for eet nummers skyld og har måttet tage 11 andre numre med i købet. Nu hvor forbrugeren har mulighed for blot at købe det ene enkelte nummer han/hun er interesseret i, tror da pokker
pladebranchen har problemer.
Plade- og filmbranchens problemer tåler ingen sammenligning, idet forretnings-modellerne altid har været, fortsat er, og altid vil være, vidt forskellige.
I USA er 4 amerikanske studier i gang med et forsøg, hvor de tilbyder forbrugeren en film på Video-on-Demand to måneder efter biografpremieren til en pris på $30,- bl.a. i et forsøg på at dæmme op for filmtyverier. Forsøget er naturligvis slået komplet fejl. Man kunne faktisk spørge
sig selv om de er rigtig vel forvaret; tilbyde en film til $30,- for at forhindre pirateri. Who are you kidding? Tværtimod er effekten af de 4 amerikanske studiers gebærden at lægger en perfekt digital kopi i hænderne på piraterne 2 måneder tidligere end normalt.
En række prominente filmskabere, deriblandt James Cameron, Robert Zemeckis, Quentin Tarantino, Kathryn Bigelow, Guillermi de Toro, Roland Emmerich, Antoine Fuqua, Gale Anne Hurd, Peter Jackson, Robert Rodrigues, Gore Verbinsky, Robert Zemeckis, Chris Nolan, M. Night
Shyamalan, har øjnet faren og modsat sig et kortere vindue, idet deres frygt for at blive reduceret til TV-instruktører og ikke spillefilmsinstruktører, er velbegrundet og meget aktuel.
Det er endegyldigt blevet bevist at ”Price is Everything – Timeliness is Nothing”. Og det er endda også blevet bevist at et længere biografvindue endda sikrer producenten større indtægter på
DVD/Blu-ray.
Det er ligeledes ikke korrekt, når det fremhæves at Henrik Bo Nielsen (direktør i Det Danske Filminstitut) skulle have udtalt at der ikke skal være noget vindue mellem biograf og video. Atter en manipulerende generaliserende påstand, som savner afsæt i virkelighedens verden.
Filmbranchens nuværende forretningsmodel har høstet en uafbrudt række af sejre gennem de sidste 30 år, og har bl.a. betydet at forbrugeren har set filmen i biografen, købt eller lejet den samme film på DVD og afslutningsvis sågar har set filmen gratis på TV. Denne model vil selvfølgelig lide skibbrud, såfremt alt udsendes på en og samme tid og fokus vil blive overtaget af den næste nyhed.
Som svar på Thomas Mais spørgsmål om hvorfor biograferne skal have monopol på filmene i en periode, er svaret ganske enkelt; for at sikre den store fantastiske spillefilmsoplevelse.
Det forekommer Thomas Mai endda bliver direkte hadefuld overfor biograferne, når han påstår de tjener 50% af hver billet solgt og smider film ud af vagten, hvis de ikke performer. Man kan i denne henseende stille kraftigt spørgsmålstegn ved Thomas Mais branchekendskab, idet disse påstande ligeledes er hentet i fantasiens verden.
Danske Biografer har da et enkelt spørgsmål til Thomas Mai, hvordan i himlens navn forestiller du dig at spillefilmsproducenterne skal tjene deres penge uden biograferne (som med garanti vil blive lagt i gaven af din våde drøm) og i konkurrence med gratis piratkopierede film?
Hvis man værdsætter spillefilmen og biograferne, har Thomas Mais våde drømme ingen gang på jord, men vil tværtimod reducere filmbranchen til produktion af endeløse rækker af billige TV-film og reality shows.