Tilskuerantallet til ”Jurassic World” eksploderer!

DB - BLACKJURASSIC IIII (720x329)

Filmen forventes nu at omsætte mellem $180 og $200 mio. i de amerikanske biografer i åbningsweekenden. I går var forventningen omkring $150 mio. Tilskuerantallet er simpelthen eksploderet til denne film.

Filmen vil dermed få den anden- eller tredjehøjeste åbningsweekend nogensinde.

Den $150 mio. dyre tentpole, som har reddet denne dinosaur-franchise fra at uddø, voksede sig større og større på premieredagen og indtjente $82,9 mio., efter at have modtaget en ”A”-rating af publikum på CinemaScore.

Det eneste som står i vejen for at ”Jurassic World” får den største åbning nogensinde, er de to ”Avengers”-film, som åbnede med hhv. $207,4 mio. og $191,3 mio. Men ”Jurassic World” er sikker på at slå de $174,1 mio. “Iron Man 3” indtjente de første tre dage.

“Anbefalelsesfaktoren er blandt de højeste vi nogensinde har målt, blandt publikum på tværs af alle demografier.” udtaler Paul Dergarabedian, fra analysefirmaet Rentrak.