Tre nye film indtager toppen af den amerikanske top 10

DB - A PMAZE (720x330)

Den nye teen-franchise ”The Maze Runner” indtog førstepladsen med $32,5 mio. over weekenden, det var mere end dobbelt så meget som Liam Neeson-actionfilmen “Begravet i fortiden”, som debuterede på andenpladsen med $13,1 mio.

Shawn Levys nye dramady “This Is Where I Leave You” fulgte på tredjepladsen med $11,9 mio.

“The Maze Runner” blev godt modtaget af publikum og opnåede en “A-”-rating på CinemaScore, mens anmelderne ligeledes var nogenlunde tilfredse, med en Rotten Tomatoes-rating på 63%. Publikums kønsfordeling var 52/48 i kvinders favør og 65% af publikummet var under 25 år. Filmen har kostet 34 mio. at producere.

På de internationale markeder scorede ”The Maze Runner” hele $37,6 mio. fra 50 territorier.

Fox har omgående annonceret premieredatoen på en næste afsnit af ”The Maze Runner”: 18. september 2015.

”Begravet i fortiden” opnåede en ”B+”-rating på CinemaScore og en 65%-rating på Rotten Tomates. Filmen nåede desværre ikke de højder vi har været vant til på de seneste Liam Neeson-film. ”Non-Stop” åbnede med $28,9 mio.

Premierepublikummets kønsfordeling var nogenlunde lige og filmen havde bedst tiltrækningskraft på det lidt ældre publikum. 77% af tilskuerne var over 25 år.

“This is where I Leave You” havde dog endnu bedre fat i det ældre publikum. Hele 86% af premierepublikummet var over 25 år. Filmen modtog en ”B+”-rating på CinemaScore og en 42%-rating på Rotten Tomatoes. Filmen kostede 20 mio. at producere.

”Nick Cave: 20.000 dage på jorden” åbnede i en enkelt biograf og indspillede $26.900 de første tre dage. Filmen modtog en imponerede 98%-rating på Rotten Tomatoes.

Næste weekend åbner Denzel Washington-filmen ”The Equalizer” i de amerikanske biografer, mens ”Æsketroldene” endelig får sin premiere i USA.

2SSD TOP 10 (720x428)