“Under sandet” – med synstolkning

DB - BLACKASAND (720x341)

Så er der godt nyt til alle synshandicappede. Den nye film ”Under sandet” af Martin Zandvliet er blevet synstolket.

Man kan hente synstolkningen på appen MovieReading og se filmen i biografen.

Vejledning i MovieReading

Det eneste, der kræves, er en smartphone eller en tablet, et par hovedtelefoner samt appen “MovieReading”. Appen gør det muligt for personer med synshandicap at høre en beskrivelse af filmens billedside, samtidig med at de oplever lydsiden.

Teknikken fungerer således, at mobiltelefonen “hører” biografhøjttalerens lyd med sin mikrofon, som den genkender og synkroniserer med synstolkningen.

Nødvendigt udstyr: Smartphone eller tablet samt hovedtelefoner.

Før biografen:

Download appen “MovieReading” fra iTunes eller Google Play. Se mere på http://www.moviereading.com/en/

Download synstolkning til filmen ”Under sandet”:

1. ”MovieReading” findes fire faneblade.
2. Vælg fanebladet ”Settings”.
3. Vælg menupunkt ”Country” = ”Denmark”.
4. Vælg derefter fanebladet ”Market”.
5. Vælg filmen ”Under sandet”, og vælg download af filen.

Filen med synstolkning findes nu under fanebladet ”My Movies”.

I biografen:

Start synstolkningen i biografen:

  1. Sæt Smartphone/tablet på fly-funktion og sæt hovedtelefonerne i.
  2.  Start appen ”MovieReading”.
  3. Vælg ”My Movies” – “Under sandet”, vent til filmen starter.
  4. Start synstolkningen, når filmen starter.
  5. Synstolkningen starter og synkroniserer automatisk med filmens lyd.

Knappen ”Sync” anvendes, hvis man oplever, at tolkningen er ude af synk med filmen.

Knappen ”Pause” anvendes, hvis man ønsker at pause synstolkningen.

Knappen ”Resume” eller ”Sync” anvendes, hvis man har sat synstolkningen på pause.