Undersøgelse: Hvilke US-film kan danskerne i særlig grad lide?

Hvilke amerikanske film påskønner danskerne i særlig grad, i forhold til det amerikanske publikums opbakning på hjemmemarkedet, og hvilke amerikanske film kan slet ikke sætte danskerne op, i samme grad som amerikanerne?

De spørgsmål bliver søgt besvaret i denne undersøgelse af amerikanske film i hhv. Danmark og USA.  

I 2018 afsluttede 68 amerikanske film deres visning i Danmark. Og her er der kun tale om rene amerikanske film, ikke amerikanske co-produktioner med andre lande, som f.eks. ”Mamma Mia: Here We Go Again” eller ”Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser”.

De 68 rene amerikanske film repræsenterer 25 procent af det totale antal udsendte film i Danmark i 2018, men hele 52 procent af det samlede tilskuerantal sidste år. Amerikanske film har selvklart danskernes opmærksomhed. Hele 6,8 millioner danskere så en amerikansk film i 2018.

Så danskerne er altså glade for amerikanske film, eller er de? At danskerne skulle være glade for alle amerikanske film er en sandhed med modifikationer. Nogle amerikanske film oplever nemlig langt mindre procentuel opbakning i Danmark end i USA, mens enkelte nyder det diametralt modsatte.

Hvilke film drejer det sig om, og er der et mønster?

Det spørgsmål besvares i skemaet nederst i denne artikel, som er inddelt i fire kategorier.

  1. Film som nyder større procentuel opbakning i Danmark i forhold til USA (mørkegrøn)
  2. Film som nyder nogenlunde procentuel opbakning i Danmark i forhold til USA (lysegrøn)
  3. Film som i nogen grad har større procentuel opbakning i USA i forhold til Danmark (lyserød)
  4. Film som i væsentlig grad har større procentuel opbakning i USA i forhold til Danmark (mørkerød)

At der kategori 2 er film som kun har halvt så stor procentuel opbakning i USA i forhold til Danmark, og alligevel må karakteriseret som ’nogenlunde’, skal ses i lyset af at amerikanerne går næsten dobbelt så meget i biografen som danskerne. Amerikansk film har nemlig en hjemmemarkedsandel på 90 procent. Hvis man så en lignende hjemmemarkedsandel i Danmark på danske film, ville det selvklart få væsentlig positiv indflydelse på det samlede danske tilskuerantal.

Når man kigger ned ad listen med film som overperformer i Danmark i forhold til USA, slår flere ting i øjnene. Amerikanske film som er inkluderet i Biografklub Danmark-programmet har en fantastisk dansk opbakning, i forhold til hjemmemarkedet i USA. (”Three Billboards in Ebbing, Missiouri” og ”The Post”). Den danske opbakning til amerikansk computeranimation er ligeledes imponerende.

Amerikanske teen-film som ”Midnight Sun” og ”Hver dag” har også større dansk opbakning i forhold til den amerikanske, og ligeså små amerikanske indepentent-film, som ”Lucky”, ”The Florida Project” og ”Tully”.

”Fifty Shades – Fri” er i samme kategori. Det bliver understreget af, at ”Book Club”, en film om nogle ældre kvinder der lader sig inspirere af netop ”Fifty Shades”, har lignende resultat: Meget større procentuel opbakning i Danmark i forhold til USA. Kan det være det berømte danske frisind som smitter af her?

Blandt filmene, som klarer nogenlunde dansk folkelig opbakning i forhold til USA, finder vi rigtig mange film med kvinder i hovedrollen: ”Tomb Raider”, ”Red Sparrow”, komedierne ”A Bad Moms Christmas”, ”I Feel Pretty”, ”The Spy Who Dumped Me” og ”A Simple Favor” samt dramaet ”Lady Bird”. Men film som udelukkende har kvinder i hovedrollerne, finder vi paradoksalt nok også i kategorien, som savner  egentlig dansk opbakning. Herom senere.

Igen, blandt filmene som har nogenlunde dansk opbakning, ser vi teen-film som ”Maze Runner 3: Dødskuren”, ”The Darkest Minds” samt mindre indepentent-agtige film som ”The Shape of Water” og ”Love, Simon”. Denne kategori runder ligeledes de øvrige udsendte computeranimationsfilm af.

Amerikanske gyser er ikke til at sætte i bås. Blandt filmene, som klarer sig nogenlunde i Danmark, finder vi ”The Nun” og ”Jigsaw”, men gyserne er også at finde i den helt anden ende af skalaen og er uden egentlig dansk opbakning. Herom senere.

Amerikanske eventfilm som ”Mission: Impossible – Fallout” og ”Star Wars: The Last Jedi”, samt den lidt skæve superhelte-film ”Deadpool 2” klarer sig også nogenlunde.

Helt uden for nummeret er ”First Man”, om den første mand på månen. Den nogenlunde forholdsmæssige danske opbakning i forhold til USA, skyldes nok at mange amerikanere fandt filmen ”upatriotisk”. En helligbrøde i USA. Så det skyldes nok ikke at Danmark har klaret sig godt, men derimod at USA har klaret sig virkelig elendigt på denne film.

Kategori 1 og 2 er klinisk renset for komedier med mænd i hovedrollen.

Blandt filmene som nyder større procentuel opbakning i USA end i Danmark, finder vi alle popcorn-filmene: Superheltefilm (bl.a. ”Avengers: Infinity War” og ”Black Panther”, selvtægtsfilm (”Death Wish” og ” The Equalizer 2”) samt komedier med mænd i hovedrollerne (bl.a. ”Daddy’s Home 2” og ”Du er den”). Filmene med Dwayne ’the Rock’ Johnson oplever ligeledes meget større procentuel opbakning i USA end i Danmark.

Omend der er et par amerikanske gysere at finde i den gode ende, er langt de fleste dog i den dårlige. ”Overlord”, ”Halloween”, ”A Quiet Place”, ”Hell Fest” har langt større amerikansk opbakning end i Danmark.  Ligeledes vender danskerne ryggen til Woody Allen, i forhold til amerikanerne, selvom det næsten altid har været lige omvendt. Kan det mon skyldes anklagerne mod Allen måske er slået hårdere igennem i Danmark?

Paradoksalt nok finder vi i den dårlige ende også film udelukkende befolket af kvinder (”Pitch Perfect 3” og ”Ocean’s 8”). Men det skyldes måske den helt ekstreme popularitet hovedrollerindehaverne nyder i USA, og ikke fordi danskerne ikke værdsætte disse film.

Superamerikanske biografiske film som ”BlackKklansman”, ”The Greatest Showman”, ”The Disaster Artists” og ”I, Tonya” kan ikke sætte danske sind i kog, i samme grad som amerikanske.

Så nok er danskerne i mange tilfælde glade for amerikanske film, men mange amerikanske film nyder slet ikke den samme opbakning på vore længdegrader som i USA.

For at sætte tingene lidt i relief: Hvis en film som ”Avengers: Infinity War”, der i Danmark blev set af 363.843 tilskuere, skulle nyde samme opbakning i Danmark som i USA, ville filmen i stedet blive set af næsten 1,2 millioner og det samme gælder for ”Black Panther”, som kun blev set af 279.508 i Danmark.

Omvendt med ”Three Billboards in Ebbing, Missiouri”, som blev set af 6 millioner tilskuere USA. Hvis den skulle nyde samme opbakning i USA, som vi så det i Danmark, ville filmen blive set af over 14 millioner tilskuere i Guds eget land. Eller ”Fifty Shades of Grey”, som ville blive løftet fra 11 millioner til over 19 millioner.