USA kigger mod Danmark med misundelige øjne

DB - BLACKAMARTIAN (720x320)

Mens den nye James Bond-film ”Spectre” åbnede med rekordindspilning i Danmark, kiggede USA mod Danmark med misundelige øjne. USA har nemlig først ”Spectre” på programmet fra fredag.

I USA holdt ”The Martian” over weekenden førstepladsen på top 10 for fjerde gang, med en indspilning på $11,4 mio. Det er IKKE et sundhedstegn, men derimod tegn på at der mangler nye film med gennemslagskraft i de amerikanske biografer. Faktisk var den forløbne weekend den dårligste i mands minde.

Kun to film, af interesse for danske biografejere, åbnede denne weekend i USA og begge floppede.

Bradley Cooper fandt ikke den rette opskrift til publikums hjerter med filmen ”Burnt” – den åbnede med beskedne $5,0 mio. Filmen modtog en ”B-”-rating på CinemaScore og en 29%-rating på Rotten Tomatoes.

Endnu værre gik det med ”Scout’s Guide to the Zombie Apocalypse”, som ikke en gang formåede at komme på top 10. Filmen åbnede med $2,0 mio. de første tre dage. Filmen modtog en ”B-”-rating på CinemaScore og en 32%-rating på Rotten Tomatoes.

”Scout’s Guide to the Zombie Apocalypse” kan således slutte sig til fiaskoerne “Beasts of No Nation” og “Paranormal Activity: The Ghost dimension”, som de seneste film der er blevet ofret på alteret af eksperimenter med vinduet.

Næste weekend åbner følgende film i USA: ”Spectre”, ”Filmen om Radiserne” og ”Trumbo”.

1AKSKSSKSK (720x392)