Vue klar til at indtage Sverige

DB - BLACKVUE (720x336)

Vue Cinemas, en af Englands største biografkæder, forbereder opkøb af den største biografoperatør i Skandinavien og de baltiske lande.

Vue ejer i forvejen næsten 200 biografer, deriblandt CinemaxX-kæden.

Vue, som bakkes op af to gigantiske canadiske fonde, regnes som et af flere selskaber der arbejder på at opkøbe Nordic Cinema Group. Analytikere vurdere det svenske selskab til at være mellem 350 og 400 millioner kroner værd.

Nordic Cinema Group blev dannet i 2013 efter en fusion mellem SF Bio og FinnKino og er ejet af Rotos, et stockholmsk equity firma og Bonnier, en familieejet svensk mediegruppe. Biografkæden klargøres netop nu til at blive solgt.

Vue har været en af de mere aggressive operatører i filmbranchen og har opkøbt konkurrenter såsom Apollo i England og tyske CinemaxX.

Vue er opsat på at tilføje Nordic Cinema Group til sin portefølje, da begge selskaber har biografer på samme marleder. Nordic Cinema Group består af 65 biografer, inklusive biografer i Letland og Litauen, hvor Vue også har biografer.

Nordic Cinema Group har biografer i Norge, Sverige, Finland, Letland og Litauen, mens Vue har biografer i England, Danmark, Polen, Italien, Letland og Lithauen.

Vue Cinema ledes af Tim Richards.

Det mulige opkøb af Nordic Cinema Group kommer netop som Europas største biografkæde, Odeon, er blevet sat til salg.