“Wonder Woman” åbner med historiske $100,5 mio. i USA

DB - ABLACKWONDER (720x328)

”Wonder Woman” har haft den største åbning nogensinde i USA for en kvindelig instruktør.

Patty Jenkins “Wonder Woman” indspillede imponerende $100,5 mio. i åbningsweekenden og $122,5 mio. på de internationale markeder. Det giver en samlet global åbning på $223,0 mio.

Hollywood-studierne er notorisk tilbageholdende med at hyre kvindelige instruktører, og da slet ikke til en hundedyr teltpole med en kvindelige superhelt. ”Wonder Womans” præstation kan sætte endnu mere pres på filmselskaberne for at hyre flere kvindelige instruktører.

”Wonder Woman”, som har kostet $150 mio. at producere, har Gal Gadot i hovedrollen som Diana Prince/Wonder Woman. Filmen er den første som har en kvindelig superhelt i hovedrollen, efter både ”Catwoman” og “Elektra” floppede i midt-00’erne. ”Wonder Woman” — som har været under forberedelse siden 1996 – fik virkelig kvinderne i biffen. Hele 52 procent af premierepublikummet var kvinder. Det er meget usædvanligt for en superheltefilm, hvor publikummet normalt er 60 procent mænd.

”Wonder Woman” er den sekstende superheltefilm som indspiller over $100 mio. i åbningsweekenden.

Den tidligere rekordholder for en kvindelig instruktør var Sam Taylor-Johnson og hendes “Fifty Shades of Grey”. Filmen åbnede med $85,0 mio.

”Wonder Woman” modtog en 93%-rating på Rotten Tomatoes og en ”A”-rating på CinemaScore.

DreamWorks Animations ”Kaptajn Underhyler” var weekendens anden nye film i USA. Den indspillede $23,5 mio. over weekenden og har kun kostet beskedne $38 mio. at producere.

”Kaptajn Underhyler” modtog en 86%-rating på Rotten Tomatoes og en ”B+”-rating på CinemaScore.

Næste weekend åbner følgende film i USA: Tom Cruise-filmen ”The Mummy”, gyseren ”It Comes at Night” og ”My Cousin Rachel”, efter en roman af Daphne du Maurier.

1aa - aa (720x403)