Det Kongelige Teater nu også i biograferne
Som efterlyst af DB over flere omgange, begynder biograferne nu at vise forestillinger fra Det Kongelige Teater.
I mange år har forestillinger i Det Kongelige Teater været forbeholdt borgere i og omkring København. Sådan er det ikke længere.
Det Kongelige Teater har ofte mødt kritik fra folk i provinsen, hver gang teatrets støttebevilling på årligt over kr. 500 mio. er blevet udbasuneret i pressen. Man har simpelthen synes at det er alt for mange statslige kroner til en kultur, som kun er forbeholdt en så lille del af landets borgere.
Den kritik bør nu forstumme. Nu kommer teatrets forestillinger nemlig ud til alle dele af landet, takket være live visninger i biograferne.
Det er tanken, at det ikke alene vil være forestillinger fra nationalscenen som skal udsendes til landets biografer, men også både opera, ballet og skuespil fra scenerne på Kongens Nytorv i København, i Skuespilhuset og på Operaen.
17 af landets biografer har foreløbig fået mulighed for at vise forestillingerne:
Nordisk Film Biografer, Næstved
Nordisk Film Biografer, Nykøbing F
Nordisk Film Biografer, Odense
Scala, Svendborg
Nordisk Film Biografer, Kolding
Nordisk Film Biografer, Esbjerg
Panorama Biograferne, Fredericia
Lido Biograferne, Vejle
Nordisk Film Biografer, Herning
Scala, Holstebro
Nordisk Film Biografer, Aarhus
Bio, Silkeborg
MegaScope, Horsens
Biografcenter Fotorama, Viborg
Nordisk Film Biografer, Randers
Nordisk Film Biografer, Aalborg
Biocenter, Hjørring