DB’s Årsrapport 2018 – Rekordernes tid
Det har i sandhed været rekordernes tid i 2018. Rekord på rekord er blevet slået.
Læs DB’s Årsrapport i sin helhed HER
Følgende rekorder blev slået i 2018:
- Rekord stort bidrag fra biograferne til dansk film. I 2018 nåede omsætningen på danske film op over en kvart milliard kroner (excl. moms). Højeste niveau nogensinde.
- Rekord stor stigning i omsætningen på danske film. I 2018 steg omsætningen med 67 procent.
- Rekord mange biograffilm i danske biografer. I 2018 nåede antallet op på 273. Det antal ses ikke overgået de sidste 40 år.
- Rekord mange biografsale i Danmark. I 2018 nåede antallet op på 466. Det højeste antal i 37 år.
- Rekord stor tilstrømning til ”Den Store Biografdag”. Tilskuerantallet eksploderede denne dag 8,5 gange i forhold til en normal søndag.
- Rekord stor opbakning til Biografklub Danmark. Medlemsantallet runder 180.000 i indeværende sæson.
- Rekord åbningsweekend på ”Journal 64”. 215.052 så filmen de første 4 dage incl. for-premierer.
- Rekord omsætning på ”Journal 64”. Filmen har omsat mere end 75 millioner kroner. På det niveau har ingen dansk film været før.