”Guardians of the Galaxy” er urørlig på den amerikanske top 10
Som sommersæsonen slutter i USA, er ”Guardians of the Galaxy” fortsat urørlig på førstepladsen på den amerikanske top 10. Sommersæsonen i USA afsluttede med en meget stille weekend og det må beklageligvis konstateres at sommeren 2014 er resulteret i en 15 procents nedgang i forhold til sidste sommer.
Den totale sommeromsætningen i de amerikanske biografer nåede kun $4 mia., i forhold til sidste sommers $4,75 mia. Det er en nedgang på 15 %. Det er den største nedgang i mands minde.
”Guardians of the Galaxy” var en af sommerens mere behagelige overraskelser og omsatte over weekenden $16,3 mio., til en total på $274,6 mio. Det gør filmen til årets foreløbig største succes.
I hælene på ”Guardians of the Galaxy” følger ”Captain America: The Winter Soldier” med $259,8 mio.
Eneste premiere denne weekend i USA, med dansk interesse, var den psykologiske thriller ”As Above, So Below”.
”As Above, So Below” indspillede over weekenden $8,3 mio. Filmen har kostet $5 mio. at producere og modtog en 33%-rating på Rotten Tomatoes.