”Justice League” åbner med $281,5 mio. globalt
Superheltefilmen ”Justice League” åbnede med $96,0 mio. i Nordamerika. Om end $96,0 mio. også er en slags penge, ligger det dog milevidt fra forventningerne.
Til sammenligning åbnede ”The Avengers” med $204,7 mio., ”Batman v Superman: Dawn og Justice” $166,0 mio. og ”Wonder Woman” $103,0 mio.
Hvad der ikke gjorde situationen bedre, var en middelmådig ”B+”-rating på CinemaScore og en 40%-rating på Rotten Tomatoes.
På de internationale markeder klarede filmen sig langt bedre, med en åbning på $185,5 mio. Det bringer den globale indspilning op på $281,5 mio. ”Justice League” kostede $300 mio. at producere.
Stephen Chbosky’s tåreperser “Wonder”, med Julia Roberts og Owen Wilson, åbnede til gengæld langt over forventningerne med $27,0 mio. de første tre dage. Det skete på fundamentet af begejstrede publikummer og anmeldelser.
“Wonder” blev modtaget af en 84%-rating på Rotten Tomatoes og en “A+”-rating på CinemaScore.
Filmen har kostet $20 mio. at producer og er en filmatisering af R.J. Palacio’s bestseller.
”Thor: Ragnarok” er nu tæt på trekvart milliard dollars globalt.
Næste weekend åbner følgende film i USA: Den nye Pixar-animationsfilm ”Coco” og Joe Wrights ”Darkest Hour” med Gary Oldman som Winston Churchill.