Modernisering af Danmarkshistoriens mest succesfulde filmserie
Danmarkshistoriens mest succesfulde filmserie om Far til fire bliver moderniseret med nye spændende skuespillere og generel fornyelse.
Den næste film i rækken har fået titlen ”Far til fire – på toppen” og har premiere til vinterferien i 2017.
Alle er bange for noget. Også Far. Han lider nemlig forfærdeligt af højdeskræk. Og for at han ikke skal takke nej til et nyt arbejde på 27 etage, der ellers vil kunne redde familien fra at skulle flytte til en anden del af landet, beslutter familien sig for at tage til Norge og få kureret hans højdeskræk. Desværre er Fars kvindelige konkurrent til jobbet også på vej til Norge – og selv om familien til at begynde med ikke aner uråd, så har hun helt andre planer for turen.
Martin Miehe-Renard instruerer, Lars Mering og Claudia Boderke har skrevet manuskript, og Far og Onkel Anders spilles af to af Danmarks populære og elskede skuespillere – Martin Brygmann og Thomas Bo Larsen.
Børneskuespillerne er også nye – men der er nok en del, der vil nikke genkendende til deres navne.
I ”Far til Fire – på toppen” er der sket en markant fornyelse af karaktererne, som vil afspejle valg af cast. Det er en modernisering, hvor skuespillerne har været med til at sætte deres personlige præg på karakterudviklingen.
Filmen optages i Danmark og i Norge.
Henrik Møller-Sørensen og Marcella L. Dichmann producerer for ASA Film Production A/S med Nordisk Film og Blinkfilm som co-producenter, i samarbejde med DR og med støtte fra DFI under Markedsordningen. Mediefondet Zefyr AS i Norge har ligeledes støttet filmen. Filmen har et samlet budget på 17,85 mio. kr.
Skuespillerliste:
Far Martin Brygmann
Onkel Anders Thomas Bo Larsen
Lille Per Elton Rokahaim Møller
Mie Laura Lavigne Bie-Olsen
Ole Mingus Hellemann Hassing
Søs Coco Hjardemaal
Louise Anne Sofie Espersen
Yrsa Yrsa Bjarup Riis
Peter Lukas Toya
Emma Josefine Lindegaard
Chef Jacob Riising
Holdliste:
Producer Henrik Møller-Sørensen
Marcella L. Dichmann
Co-producent Nordisk Film
Co-producent Norge Blink Film
Instruktør Martin Miehe-Renard
Line Producer Hans Bülow Ungfelt
Fotograf Hennrik Kristensen
Manuskript Lars Mering og Claudia Boderke