Nu bliver alle biografer lukket

Corona-virus har atter fået fat i den danske befolkning, og derfor har regeringen besluttet, at alle landets kommuner fra onsdag d. 16. december og resten af året skal omfattes af udvidede restriktoner.
Det betyder, at alle landets biografer fra onsdag eftermiddag kl. 16.00 skal holde lukket. Det er på linje med andre kulturelle, idrætslige og undervisningsmæssige aktiviteter.
Myndighederne har udarbejdet en pjece, som i oversigtsform fortæller om restriktioner og sanktioner, og den kan findes her: Pjece om udvidelse af skærpede tiltag.pdf
Samtidig har Kulturministeriet lavet en oversigt over de mest stillede spørgsmål – og givet svar på dem. Dette notat, der løbende må forventes udvidet og redigeret, kan findes her: QA – Landsdækkende – December.pdf
Restriktionerne, som i uge 50 blev lagt ned over i alt 69 kommuner i to tempi, udløber ved midnat søndag d. 3. januar, med mindre der forinden besluttes enten en ophævelse eller en forlængelse.